1) Individuel behandling
Den individuelle behandling foregår i Kløften og der aftales med den enkelte efter behov, hvilken type behandling, tidspunkt og antal gange
2) Healende Shelter-ophold
Du/I bor i et rundtømmer shelter som ligger i min baghave, med udsigt til en fredfyldt skov og en bæk. Her kan du tænde dit eget bål og evt. lave din egen mad. Jeg serverer dog gerne 1-2 måltider dagligt. Min mad er hjemmelavet, økologisk, sukkerfri, glutenfri og med få kulhydrater. Jeg serverer gerne efter ønske vegetarisk/vegansk. Shelteren er udstyret med en god madras, soveposer, lagenposer, tæpper, lammeskind, bestik, kaffe/the, lommelygte og lanterner. Der er adgang til toilet og bad. Området inviterer til de skønneste vandreture, en sejltur til Barsø, og havet 10 min. gang fra Shelteren
Pris pr. nat: 1 person – kr. 350,- 2 personer kr. 550,-
Morgenmad/frokost kr. 200,- pr. person
Aftensmad kr. 300,- pr. person
3) Et helende DØGN i Kløften (Kun individuelt)
Døgnet indeholder en homøopatisk konsultation, meditativ vandring, lydhealing, Yin yoga, poesi & hjertets melodi seance, 2 gluten- og sukkerfrie måltider, overnatning i shelter med bål (evt.i et lille kammer i vinterperioden). Døgnet kan forlænges med ekstra dage med prisen som ovenfor.
Pris kr. 2.350,- Uden Homøopatisk konsultation
Pris kr. 3.400,- Incl homøopatisk konsultation
4) Eksklusivt & healende WEEKENDOPHOLD
Et nøje tilrettelagt ophold med lydhealing, meditativ vandring og Yin yoga, poesi & hjertets melodi seancer
Opholdet er sukkerfrit og glutenfrit og kan efter ønske være vegetarisk/vegansk og indeholde 14-16 timers faste i døgnet, 2 daglige måltider og overnatning i luksus shelter med udsigt til solnedgang, en rislende bæk og bål.
Opholdet foregår 1-2 personer i Kløften fra fredag kl. 14.00 – søndag kl. 14.00
Pris 3.700 ,- (For 1 person i Kløften)
Pris 6.700 ,- (For 2 personer Kløften)